Venstre giver ikke op på halvvejen!

Slutningen af 2020 og starten af 2021 har været en barsk og udfordrende periode for Venstre. Der kom desværre fuldt fokus på personer frem for politik. Og den slags koster dyrt i meningsmålingerne. Jeg påstår ikke, at Venstres alvorlige krise er ovre, men det er den klare oplevelse i folketingsgruppen, at det er lykkedes os at få fokus tilbage på Venstres politik. Desuden opleves igen et godt sammenhold i folketingsgruppen. Nu skal der ydes et langt sejt træk for at få Venstre tilbage i fulde omdrejning i de kommende måneder – på landsplan, regionalt og lokalt. Slut med skadeligt personfnidder. I stedet skal vi lave konkrete resultater til gavn for borgerne med afsæt i vores liberale værdier og mål. Danmark har brug for et stærkt Venstre med opbakning bag formanden – ikke mindst som modspil til en magtfuldkommen og enerådig S-regering og dens røde flertal.

Trafikforhandlinger – med lokale indspark I skrivende stund er jeg sammen med Venstres ledelse ved at lægge sidst hånd på forberedelserne til forhandlingerne om trafikale investeringer frem mod 2032. Som en sidste afpudsning af Venstres oplæg gennemfører vores formand, Jakob Ellemann-Jensen og jeg regionsvise virtuelle møder, hvor alle Venstres medlemmer inviteres til at deltage. En sådan direkte kontakt med medlemmer er i min optik uhyre vigtig forud for større beslutninger. Desuden har jeg haft lejlighed til at drøfte behovet for investeringer med borgmester Steen Vindum, der bl.a. slår et slag for opgradering af Rute 26 mellem Søbyvad og Mundelstrup, en jysk parallelmotorvej (”Hærvejsmotorvejen”), støjdæmpning på motorvejen ved Buskelund, bedre cykelstier, og løsning på den trafikale flaskehals ved jernbanebommene midt i Silkeborg. Det er alt sammen vigtige projekter, som jeg vil bære ind i de brede forhandlinger, der ventes at starte efter påske. Omkring sidstnævnte projekt er der senest kommet et interessant forslag fra foreningen Skøn på Silkeborg – med nedsænkning af jernbanen under vejen. Et afgørende punkt bliver, hvor mange penge S-regeringen afsætter som forhandlingsramme. Den blå trafikaftale fra marts 2019 (der blev kasseret af det røde flertal efter valget) havde 112 milliarder kroner som samlet ramme over 10 år. Og det er der brug for, hvis vi skal for alvor vil bekæmpe trængsel i trafikken og bane vejen for et sammenhængende Danmark i bedre balance.  

Æresoprejsning til Silkeborg Sygehus og Fredberg. Som mange andre midtjyder er jeg stærkt utilfreds med den behandling, som ledelsen i Region Midtjylland med regionsformand Anders Künau i spidsen har givet Silkeborg Sygehus og overlæge og Ulrich Fredberg i sagen vedr. ny metode til diagnosticering af lungekræft. I stedet for at bakke op om den effektive nye metode, der blev udviklet i Silkeborg, så brugte regionsledelsen kræfterne på at kanøfle Fredberg – og dermed også rigtig mange andre dygtige medarbejdere på vores lokale sygehus, der syv år i træk blev kåret som Danmarks bedste mindre hospital. I stedet for at lægge hindringer i vejen for en ny metoder, der beviseligt redder liv, så burde regionens hospitalsledelse sammen med Sundhedsstyrelsen have sørget for, at patienter i resten af Danmark hurtigst muligt også fik gavn af metoden med lavdosis CT-scanning af lungerne. Men nej, i stedet blev Fredberg fyret på gråt papir og udhængt som skurk i pressen. Kan man udelukke, at der ligge skjulte politiske motiver bag en sådan behandling af Fredberg, der jo også er et dygtigt og aktivt regionsrådsmedlem for Venstre? Næppe…. I hvert fald glæder jeg mig meget over, at jeg det seneste års tid har haft et meget tæt samarbejde med Ulrich Fredberg om at få stillet mere end 25 konkrete og dybdeborende spørgsmål om denne sag til sundhedsministeren. Og det har virket. Stille og roligt har vi fået sagens rette sammenhæng frem i lyset og vendt billedet, så stort set alle nu anerkender det geniale i Fredbergs metode. Mit mål er klart: Fuld æresoprejsning til både Fredberg og Silkeborg Sygehus. Intet mindre. Desuden bør sagen få konsekvenser for dem, der modarbejdede den effektive nye metode i stedet for at bakke op om den.  

Kampen om vandstanden fortsætter. I kølvandet på de voldsomme oversvømmelser langs Gudenåen i efteråret 2019 og i starten af 2020 har jeg kæmpet videre for at få regnvandet mere effektivt ud til havet. Det er et faktum, at den gennemsnitlige vandstand mellem Silkeborg Langsø og Kongensbro er mere end en halv meter højere, end den var for 12-15 år siden. Det er der to årsager til: 1) Vandremuslingens udbredelse med deraf følgende klart åvand og eksploderende grødevækst, og 2) Aflejringer og propper visse steder i åløbet, bl.a. mellem Kongensbro og Tange Sø. Når vandstanden konstant er alt for høj, så medfører det, at store dele af ådalen er som en gennemvædet svamp, der intet kan suge, når regnen for alvor falder. Og så går det helt galt med store tab og ødelæggelser til følge, som ikke mindst den hårdt prøvede kromand i Svostrup kan tale med om. Jeg kipper med flaget for borgmester Vindum, der i flere omgange har iværksat ekstra grødeskæring, trods hylekoret fra Danmarks Naturfredningsforening. Jeg agter at kæmpe ufortøvet videre for, at vandløbslovgivningen moderniseres, så den tager højde for de konkrete udfordringer med klimaforandringer, monsterregn, vandremuslinger og aflejringer på bunden. Der skal etableres bedre afvandingskapacitet i Gudenåen og i andre vandløb landet over. Bortset fra de områder, hvor der efter politisk beslutning etableres vådområder eller vandparkering med fuld kompensation til lodsejerne. Tak til de gode kræfter i Venstres byrådsgruppe, der også kæmper denne vigtige sag.

Sandra er pæredansk. Som folketingsmedlem går jeg ikke ind i personsager, der skal håndteres af vores myndigheder. Men med sagen om Sandra Kostic gjorde jeg en undtagelse. Her er nemlig tale om en principiel sag, hvor administrationen af vores i øvrigt udmærkede udlændingelov ikke har ramt skiven. Midtjyllands Avis kunne således berette, hvordan Sandra gentagne gange har fået afslag på permanent ophold i Danmark, selvom hun er født og opvokset i Silkeborg, har arbejdet fra helt ung og har uddannet sig. Kortsagt: Sandra er pæredansk. Efter en hyggelig snak med Sandra over køkkenbordet i Ans skrev jeg et brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og rejste Sandras sag som principiel. Som et eksempel på, at systemet nogle gange fejler og bliver for rigidt. Min lokale MF-kollega Thoms Jensen (S) hånede mig indledningsvis for populisme og det der er værre. Men på forunderlig vis gik han selv ind i sagen efter nogle dage. Sådan kan politik være så forunderligt….  Det vigtigste er resultatet. Vi fik et godt møde med ministeren, der anviste en klagemulighed for Sandra, som myndighederne glemte at orientere hende om tilbage i 2012. Og nu ser det ud til, at den sunde fornuft vinder. Tillykke til Sandra – du er en gæv, dansk pige!   

Plan for genåbning efter Coronaen. I mine mere end 16 år som medlem af Folketinget har jeg aldrig tidligere oplevet en udfordring, der fuldkommen har erobret den politiske dagsorden. Det er imidlertid tilfældet med Corona-virussen, der i mere end et år totalt har overskygget alle andre politiske temaer. Forståeligt nok, for vi har er nødt til at bekæmpe dette uvæsen og forebygge de katastrofale følger, som virus kunne medføre. Fra starten i marts 2020 var der et bredt og godt politisk samarbejde omkring denne uhyre vigtige sag. Vidtgående og nødvendige tiltag blive sat i værk med loyal opbakning fra alle partier i tinget. Herunder omkring restriktioner til bekæmpelse af smitte samt kompensation til ramte virksomheder og medarbejdere. Men jeg må desværre konstatere, at tingene senere begyndte at køre af sporet. Regeringen blev mere og mere enerådig og magtfuldkommen. Ikke mindst i efteråret 2020, hvor minkskandalen begyndte at rulle. Her følger der nu et stort efterspil med granskning af de lovbrud, som regeringen er ansvarlig for. Efter nytår har Venstre og andre partier oplevet en ufattelig arrogance fra regeringens side, når der skulle tales om fornuftige lempelser i restriktioner eller ryddes op i komplet ulogiske corona-regler. Og senest har vi kæmpet hårdt for at få regeringen til at lave en samlet genåbningsplan, så vi på et sikkert og forsvarligt grundlag kan få genetableret friheden og det daglige liv i Danmark, trinvis i de kommende uger i takt med at vaccinen udbredes. Vi skal i den forbindelse huske på, at coronaen også har store negative mentale konsekvenser for mange borgere, der er afskåret fra social kontakt. Herunder ikke mindst mange børn, unge og ældre. Men det virker nærmest som om, at regeringen har vaccineret sig imod at modtage råd og vink fra andre partier. Det skal ikke afholde os fra at kæmpe videre. Venstre giver ikke op på halvvejen!

____________________________________________________________________________________