Selvbestemmelse – også i alderdommen
7. november 2025
KV25: For Venstre er det en grundlæggende værdi, at man skal have frihed til at bestemme over sit eget liv – også når man bliver gammel. Med den nye ældrelov åbnes der for flere muligheder for frit valg, og det er noget, vi ønsker at støtte fuldt op omkring.
Det handler om at skabe mere selvbestemmelse for den enkelte ældre og give plads til, at plejehjem og personale kan indrette hverdagen, så den passer bedst til beboernes behov. Som Susanne Jacobsen, medlem af Ældreudvalget, siger:
“Man mister ikke retten til at bestemme over sit eget liv, bare fordi man bliver ældre og måske har brug for hjælp. For mig er det en helt central værdi, at vi som kommune giver de ældre frihed til at vælge og til at leve et liv, der føles rigtigt for dem. Det er i virkeligheden essensen af værdighed i alderdommen.”
Flere lokalplejehjem
Den nye ældrelov lægger op til, at kommunerne kan oprette såkaldte lokalplejehjem. Det betyder, at plejehjemmene i højere grad kan få lov til selv at bestemme, og ikke er underlagt kommunens mange - ofte unødigt komplicerede - regler.
Lokalplejehjem giver mulighed for at skabe et hjem med særlige værdier, temaer eller pædagogiske retninger, der matcher beboernes ønsker. Samtidig bygger det på det lokale engagement, vi allerede ser i mange lokalsamfund.
“Vi kan lære rigtig meget af friplejehjemmene. De viser, at når man giver plads til lokale initiativer og partnerskaber, så opstår der både liv og ejerskab. Med lokalplejehjem kan vi bringe den tanke ind i det kommunale system – og skabe mere mangfoldighed og valgmuligheder for vores ældre borgere.”
Frisættelse af medarbejdere
Frisættelse af medarbejdere
En af de største udfordringer på ældreområdet er mængden af regler, dokumentation og kontrol, som ofte tager tid fra kerneopgaven: Omsorgen for de ældre. Venstre ønsker derfor at frisætte både ledere og medarbejdere i langt højere grad.
Det betyder, at vi skal have tillid til, at de lokale ledere kender beboerne og personalet bedst – og at de derfor også kan sammensætte den hverdag, der giver mest livskvalitet for beboerne.
Det betyder, at vi skal have tillid til, at de lokale ledere kender beboerne og personalet bedst – og at de derfor også kan sammensætte den hverdag, der giver mest livskvalitet for beboerne.
“Vi skal have mod til at stole på vores medarbejdere og ledere. De ved, hvordan man skaber en god hverdag for de ældre. Når vi fjerner unødvendige regler og papirarbejde, frigiver vi tid til det, der betyder noget – nærvær, omsorg og livsglæde.”
På ældreområdet vil vi…
- Mere frit valg: Ældre skal have frihed til at vælge, hvordan de vil leve deres liv – også på plejehjem.
- Lokalplejehjem: Kommunale plejehjem skal inspireres af friplejehjem med nær og lokal ledelse.
- Tillid til medarbejderne: De kender beboerne bedst og skal have frihed til at skabe en god hverdag.