Sæt skolerne fri: Mindre central styring og mere lokal frihed

7. november 2025

KV25: “Når forældre afleverer deres barn i en institution i Silkeborg Kommune, skal de vide, at barnet møder voksne, der har tid, overskud og faglighed til at give en tryg hverdag. Det handler ikke kun om pasning – det handler om leg, udvikling, relationer og livsglæde. Det er fundamentet for alt, hvad der kommer senere i barnets liv.” 

Sådan lyder det fra Thomas Tonsberg Schlie, medlem af Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget i Silkeborg Kommune.

Børnene er nemlig vores vigtigste investering i fremtiden. Når vi i Venstre prioriterer stærke daginstitutioner og folkeskoler, er det ikke blot en udgift på budgettet – det er en investering i trivsel og udvikling, som vi alle får glæde af. Gode institutioner og skoler er fundamentet for, at børn kan vokse op som trygge, nysgerrige og ansvar­lige mennesker, der både kan tage hånd om sig selv og bidrage til fællesskabet.

Vi ved, at børns skolegang har afgørende betydning for resten af livet. Derfor er det vigtigt, at vi i Silkeborg Kommune tør tage ansvar og skabe rammer, hvor børnene kan blomstre. Det betyder, at vi skal have skoler, hvor læring og trivsel går hånd i hånd.

Når gode intentioner ikke slår til

Folkeskolen har igennem mange år været præget af reformer og ændringer, som desværre ikke altid har givet de resultater, man håbede på. Den seneste store folkeskole­reform skulle sikre højere fagligt niveau, mere bevægelse i undervisningen og læng­ere skoledage, men erfaringerne viser, at mange af målsætningerne ikke er blevet indfriet.

Danske børns faglige niveau er ikke steget markant. Tværtimod er nogle elevgrupper faldet bagud. Samtidig oplever mange lærere, at de lange skoledage dræner eleverne for energi, og at der er blevet mindre tid til forberedelse og differentieret undervisning.

I Silkeborg Kommune ser vi de samme udfordringer som i resten af landet. Vi har dygtige lærere og ledere, men de arbejder inden for rammer, der begrænser deres muligheder. Vi har brug for en ny kurs, hvor vi tør tænke frihed og fleksibilitet fremfor flere regler og øget kontrol. ThomasTonsberg Schlie siger det meget klart:

“Vi skal lære af de sidste ti års erfaringer. Når vi pumper skolen med flere regler, længere skoledage og mere central styring, så skaber vi ikke bedre læring – vi skaber frustration. Jeg har mødt alt for mange lærere, der brænder for deres fag, men som føler sig fastlåst af detailstyring. Vi skylder både børn og medarbejdere at give skolen friheden tilbage.”

Frisættelse af skoler – mere lokal frihed, mindre detailstyring

Frisættelse af skoler handler om at give de enkelte folkeskoler i Silkeborg Kommune mere frihed til at træffe beslutninger lokalt. I stedet for at kommunen konstant pålægger nye tiltag og målstyring, skal vi have tillid til, at lærere, pædagoger og skoleledere kan finde de løsninger, der passer bedst til deres elever. Venstre i Silkeborg Kommune mener, at beslutninger skal træffes tættere på eleverne og deres forældre. 

Det betyder, at vi i højere grad skal give skolerne mulighed for at tilrettelægge skoledagen efter lokale behov og børnenes interesser. Som Thomas Tonsberg Schlie understreger:

“Vi skal turde stole på lærerne, pædagog­erne og ledernes faglighed – de ved bedst, hvad der motiverer deres elever. Når vi frisætter skolerne, giver vi medarbejderne et arbejdsrum, hvor de kan bruge deres faglighed og dømmekraft. Det handler om respekt. Respekt for, at de voksne, der står i klasselokalet hver dag, faktisk ved, hvad der virker for børnene.”

Frisættelsen betyder, at vi kan skabe en skole, hvor undervisningen bliver mere varieret, hvor læringsforløbene kan tilpas­ses børnenes forskellige behov, og hvor der er plads til at tænke kreativt. 

Det betyder ikke, at vi slipper målsætning­erne om faglighed – tværtimod. Men vi vil nå målene ved at give medarbejderne friheden til at vælge vejen selv.

“Jeg ønsker en folkeskole, hvor der er plads til forskellighed. Hvor nogle børn får lov til at fordybe sig i naturen, andre i kreativitet og nogle i de klassiske fag. Når vi giver lærerne og lederne friheden til at tilrettelægge undervisningen, kan de skabe en skoledag, der ikke er ensformig, men spændende og varieret – og som giver børnene lyst til at lære mere.”

Lokalsamfundets betydning

En god skole er ikke kun et sted, hvor børn møder lærere og klassekammerater. Den er også en del af et større fællesskab, hvor forældre og lokalsamfund spiller en afgørende rolle. 

Når vi sætter skolerne fri, bliver der også mere rum til at inddrage forældrene og tilpasse undervisningen til det enkelte lokalsamfunds behov. Forældreinddragelse er vigtig, fordi forældrene kender deres børn bedst. Når de oplever, at de bliver lyttet til, og at deres synspunkter gør en forskel, styrker det tilliden til skolen. 

Det skaber en stærkere relation mellem hjem og skole og gør, at børnene oplever en rød tråd i deres hverdag.
 
Ifølge Thomas Tonsberg Schlie er det tætte samarbejde mellem skole og forældre afgørende for at finde de bedste løsninger:

“En folkeskole fungerer bedst, når den er i tæt dialog med forældrene. Forældrene skal opleve, at de bliver taget alvorligt, og at de kan være med til at præge skolen. Jeg tror på, at vi kan skabe en skole, hvor samarbejdet mellem forældre og lærere er endnu tættere – og hvor vi sammen finder de løsninger, der giver børnene de bedste rammer.”

På skoleområdet vil vi…

  • Frisættelse af skolerne: Mere lokal frihed og mindre central detailstyring.
  • Respekt for fagligheden: Lærere, pædagoger og ledelser skal have tillid og rammer til at bruge deres professionelle dømmekraft.
  • Beslutninger tæt på eleverne: Skoledagen skal kunne tilpasses lokale behov og børnenes interesser.
  • Stærke fællesskaber: Skolerne skal skabe trivsel, dannelse og tryghed – og give alle børn lyst til at lære. 
  • Flere børn i lokale skoler: Flere elever med særlige behov skal kunne blive i deres nærmiljø og fællesskab.