Flere skal gå i skole i deres lokalområde

7. november 2025

KV25: Forestil dig en skoleelev, der hver morgen bliver hentet af en taxa eller bus og kørt op mod en time væk fra sit hjem. Når skoledagen er slut, går turen den samme vej tilbage. For mange børn med særlige behov i Silkeborg Kommune er det hverdagen.

I dag er der omkring 700 børn, der hver dag bliver transporteret til skoler med special­klasser, fordi deres lokale skole ikke har mulighed for at rumme deres behov. 

Hvis udviklingen fortsætter, vil tallet om fem år nærme sig 1.000 børn. Det er ikke holdbart – hverken for børnene, deres familier eller for kommunen.
Thomas Tonsberg Schlie, medlem af Dagtilbuds-, Skole- og Familieudvalget, for­klarer:

“Jeg har mødt mange familier, hvor hverdag­en nærmest er organiseret omkring transporten. Børnene bruger timer hver uge i en bus, i stedet for at være en del af lokalsamfundet, fritidslivet og fællesskaberne med kammeraterne. Vi kan ikke være tilfredse med, at så mange børn er tvunget væk fra deres nærmiljø, bare fordi vi ikke har haft modet til at udvikle de lokale skoler til at rumme deres behov.”

Styrkede lokale fællesskaber

Hos Venstre vil vi sikre, at flere børn og unge kan blive i deres nærmiljø og gå i skole sammen med kammeraterne fra lokal­området. Det handler ikke kun om transporttid, men også om at styrke de lokale fællesskaber og give børnene en tryg hverdag tæt på deres hjem.

Når børn går i skole i deres eget område, bliver de også en del af det lokale forenings­liv, legeaftaler i nabolaget og de sociale bånd, der skaber tryghed. Vi ved, at fælles­skaber er afgørende for trivsel, og det gælder i høj grad for børn med særlige behov.

Men det kræver en investering at gøre de lokale skoler i stand til at rumme flere elever med særlige behov. Derfor vil Venstre sikre, at økonomien følger med, når vi udvikler de lokale skoler.

Sådan gør vi – konkrete tiltag

Vi vil skabe mulighed for, at flere elever kan blive en del af deres lokale skole. Det kræver flere spor på banen samtidig:

  1. Kompetenceudvikling af medarbejderne på distriktsskolerne, så de er bedre rustet til at arbejde med børn med særlige behov.
  2. Tæt sparring mellem medarbejdere og læringsvejledere, så der er flere fagfolk om opgaven.
  3. Fremskudt sparring på akutte problemstillinger, så hjælpen er nærværende og tilgængelig, når den er mest nødvendig.
  4. Tydelige pædagogiske visioner, så alle på skolen arbejder efter samme mål.
  5. Anderledes indretning af klasselokaler, så de matcher elevernes behov for ro, struktur og forudsigelighed.
Thomas Tonsberg Schlie uddyber:

“Det kræver mere end gode intentioner at lykkes. Vi skal klæde medarbejderne på, så de har de rigtige kompetencer, og vi skal sørge for, at de ikke står alene med udfordringerne. Når vi investerer i vejledning, efteruddannelse og fysiske rammer, så giver vi de lokale skoler muligheden for at tage hånd om børn med særlige behov. Jeg tror på, at det er muligt – men kun hvis vi følger vores ambitioner med konkrete hand­linger og økonomi.”

Flere læringsmuligheder – skolen skal være fleksibel

En vigtig del af løsningen er at skabe flere læringsmuligheder, så undervisningen kan tilpasses elevernes forskellige behov. Ikke alle børn lærer bedst ved at sidde stille ved et bord. Derfor vil Venstre styrke:

  1. Mellemformer, hvor elever kan få et fagligt, socialt og personligt løft i mindre grupper.
  2. Anvendelsesorienterede fag, så undervisningen bliver mere praktisk, relevant og motiverende.
  3. Bevægelse i fagene, så børnene får en varieret skoledag, der skaber energi og koncentration.
Med flere læringsmuligheder kan vi sikre, at også børn med særlige behov oplever, at skoledagen er meningsfuld og tilpasset deres virkelighed. Thomas Tonsberg Schlie beskriver visionen således:

“Det handler om at skabe en skole, der kan tilpasses de børn, der faktisk går der. Hvis vi vil have børn til at lykkes i skolen, skal vi turde lave flere veje til læring – også for dem, der ikke passer ind i den klassiske under­visningsform. Min drøm er, at et barn i Silkeborg Kommune kan gå i sin lokale skole og føle, at skoledagen giver mening, fordi den tager udgangspunkt i barnets behov.”

På skoleområdet vil vi…

  • Frisættelse af skolerne: Mere lokal frihed og mindre central detailstyring.
  • Respekt for fagligheden: Lærere, pædagoger og ledelser skal have tillid og rammer til at bruge deres professionelle dømmekraft.
  • Beslutninger tæt på eleverne: Skoledagen skal kunne tilpasses lokale behov og børnenes interesser.
  • Stærke fællesskaber: Skolerne skal skabe trivsel, dannelse og tryghed – og give alle børn lyst til at lære. 
  • Flere børn i lokale skoler: Flere elever med særlige behov skal kunne blive i deres nærmiljø og fællesskab.