Debatsiden

11. februar 2020

Debatsiden bringer politiske indlæg fra Venstres medlemmer og politikere. Indlægene er personernes egne holdninger og nødvendigvis ikke udtryk for Venstres holdninger.

_______________________________________________________________________

Den, der vil leve i samfundet, må også hjælpe til med at bære og udholde samfundets byrder, risiko og tab, selv om ikke han, men hans nabo har været skyld i dem, ganske som han nyder godt af samfundets beskærmelse, fordele, beskyttelse, goder, frihed og tryghed, selv om han ikke har skabt dem eller tilvejebragt dem.
Martin Luther, 1483-1546.
______________________________________________________________________________

Den positive byudvikling

Af Mads Frandsen, byrådsmedlem for V og Johan Brødsgaard, byrådsmedlem for R

Byudviklingen fylder rigtig meget i debatten i Silkeborg Kommune i disse år. Alle er umiddelbart for udvikling, men der er dog forskellige syn på, hvad god udvikling er. Til tider kan vi dog komme i tvivl om, hvorvidt alle reelt ønsker udvikling, eller om man mest er interesseret i sine egne interesser – uden blik for helheden.

 Vi kan undre os over, at nogle er så markante i deres kritik af bestemte byggerier i kommunen. Man kan da i den grad tale om, at de kommende beboere i disse boliger får en ”varm velkomst”.

For os at se, så er det helt naturligt, at nyt byggeri skyder op – nær andet nybyggeri eller ved eksisterende og ældre byggeri. Sådan har det vel altid været?

 Silkeborg har selvfølgelig mange smukke, gamle og bevaringsværdige bygninger, som aldrig vil blive revet ned – og så har vi også bygninger, hvor det ikke gør noget. Alt er ikke bevaringsværdigt, og skulle alt det eksisterende bestå, uden reelle forandringer, vil vi også ende med en bygningsmasse som vil være utidssvarende, og som folk ikke ville ønske at bo i. Ingen ønsker vel over tid, at Silkeborg skulle blive en mellemting mellem Den Gamle By og Hjerl Hede.

 Mange er aktive i byudviklingsdebatten. Ved at være tilstede på borgermøder - om fx Fredensgård -, står det tydeligt for os, at det ikke er et bredt udsnit af den lokale befolkning der møder op. Til dette kunne man vælge at konstatere, at tager man ikke selv ordet og initiativet, får man det heller ikke forærende.

 Omvendt kunne man også – og dette er en central pointe – ærgre sig over, at en enorm stor del af Silkeborg Kommunes indbyggere, ikke blander sig i debatten. Vores (udokumenterede) hypotese er, at et massivt flertal blandt dem, der ikke markerer sig i debatten på hverken de skrevne eller sociale medier, er positive omkring den udvikling der foregår. Her støtter vi op om Orla Madsens udsagn i hans læserbrev fra lørdag 1. februar.

 Vi har behov for, at en større del af vores indbyggere får taletid. Hvorfor vælger så mange – særligt unge familier – at flytte til vores kommune? Synes de mon, at udviklingen går for stærkt? Tja, hvis de gjorde det, havde de nok valgt et andet sted at bosætte sig.

Midtjyllands Avis har ved forskellige lejligheder påtaget sig rollen som mikrofonholder for forskellige grupperinger. Den næste lejlighed for dette, kunne være til en snak og debat om vores kommunes udvikling, hvor indgangskriteriet vil være, at man ikke må være over 39 år.

De opgjorte tal primo 2019 viste, at der i befolkningsgruppen 0-39 år var 42.850 borgere i Silkeborg Kommune, hvilket udgjorde 46 % af kommunens befolkning. Derfor er det enormt vigtigt, at vi i langt højere grad får hørt, hvad man mener i denne del af befolkningen.

___________________________________________________________________________________

Ungestrategi sætter ny retning

Af Mads Frandsen byrådsmedlem Venstre og tidl. formand for Ungestrategiudvalget

Mandag aften (3. februar 2020) vedtog byrådet det udkast der forelå til en ungestrategi, fremsendt af Ungestrategiudvalget der har arbejdet i 2018 og 2019. Udvalget blev nedsat med det formål, at de skulle medvirke til at flere unge mellem 15 og 30 år ville finde vej til beskæftigelse. Og hvordan er det så gået?

Igennem de to år vil jeg påstå – uden overdrivelse – at vi i udvalget har talt med tæt ved 150 forskellige personer. Disse mennesker har forskellige udgangspositioner; politikere, fagpersoner, erhvervsfolk, embedsfolk, udsatte unge, interesseorganisationer, lokalråd, andre kommuner mv.

Alle har de det tilfælles, at de gerne vil yde et bidrag til at vi får løst opgaven; at flere unge får kontakt til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Når jeg kigger tilbage på de to års arbejde, ser jeg det som en af de største succeser, at så mange har været involveret i arbejdet undervejs. Meldingerne fra dem har ligeledes været, at de er parate til at tage ejerskab og medansvar for strategien. Kort sagt, vil de være med til at ændre tingene fra strategi til virkelighed. Det er god politik.

Det de skal være med til at realisere er de fire fokusområder, som strategien peger på. Der er fokus på flere elementer, sådan at man når flest unge. De lyder således; 1) unges trivsel, 2) arbejde og uddannelse, 3) koordineret og sammenhængende indsats, 4) fællesskaber og fritid.

Frygten ved et arbejde, som det vi i Ungestrategiudvalget har stået bag, vil naturligvis være, om et gennemarbejdet strategiarbejde - ”En enkel indgang” fra 2018 og nu ungestrategien – vil kunne implementeres. De foreløbige tilbagemeldinger fra det videre arbejde med ”En enkel indgang” maner dog disse bekymringer til jorden.

Faktisk har tilbagemeldingerne været rigtig positive. Fra medarbejderplan er man glad for, at der i byrådet er givet et klart politisk mandat til, at man kan og skal gøre tingene anderledes end hidtil, og at vi er parate til at se tingene i et større og mere tværpolitisk perspektiv. Ligeså er man glad for, at man har været inddraget på fin vis i processen undervejs. Samme personer er nu dem, der sidder i forreste linje og er med til at virkeliggøre visionerne fra strategien for ”En enkel indgang”, og de vil også få et stort ansvar for implementeringen af ungestrategien.

Vi peger i ungestrategien på fire fokusområder, hvor vi kan gøre det bedre i morgen, end vi gør i dag. Til hvert fokusområde har vi fra udvalgets side valgt at pege på en aktør, som vi anbefaler dribler videre med det konkrete fokusområde og de dertilhørende anbefalinger. Det har vi valgt at gøre fordi, at mange som tidligere beskrevet har været involveret og udtrykt interesse for at få ejerskab. De valgte aktører vurderer vi, har de rette kompetencer til at yderligere kvalificere vores anbefalinger.

På det politiske plan forventer jeg også, at alle er parate til at tage et ansvar for opgaven. Ifm. godkendelse blev der nedsat en tværpolitisk gruppe med formænd/næstformænd fra en række af vores fagudvalg. Formålet med denne nedsættelse var at sikre, at vi fortsat arbejder med ungeindsatsen i et tværgående perspektiv. Det vil naturligvis altid være de enkelte udvalg, der vil have serveretten til at igangsætte unge-initiativer inden for eget område. Men det skader absolut ikke, hvis det ligger i god forlængelse af arbejdet i andre udvalg.

Mit sidste budskab omkring arbejdet med ungeindsatsen er, at vi skal blive ved at fokusere på dette emne og italesætte det. Anders Petersen, lektor ved Aalborg Universitet, har over for byrådet sagt det meget præcist, og derfor er dette udsagn også en gengivelse fra hans mund: ”man kommer langt med symbolske handlinger, hvor man løbende påminder hinanden om emnets alvorlighed gennem tale. Dog må det ikke blive sådan, at der aldrig sker reelle handlinger, da det vil få kunne betyde, at en stor arbejdsindsats er spildt”.

___________________________________________________________________________________

 VENSTRE I SILKEBORG OG KLIMAPOLITIK

Af Peter Nyegaard Jensen, Medlem af Silkeborg Byråd (V)

Før folketingsvalget blev traditionelle emner som sundhed og pension forberedt som vigtige temaer i valgkampen. I løbet af valgkampen flyttede fokus sig imidlertid. Klimadebatten kuppede reelt valgkampen.

I dag står det for mig soleklart, at når kandidater til folketinget omtalte andre debattører som ”klimatosser”, så afslørede de både manglende forståelse for klimaforandringernes alvor, den teknologiske udvikling samt respekt vælgernes indsigt og bekymring.

Når snakken går om grøn omstilling med sol- og vindenergi, så er det stadig politikere, der som Alex Vanopslagh (LA), anbefaler atomkraft.

Med referencer til den seneste “World Economic Outlook” rapport fra den internationale valutafond (IMF) slog man i ugeblad ”INGENIØREN” i maj 2019 tydeligt fast, at drømmen om atomkraft ér bristet (https://ing.dk/blog/a-kraft-bristede-droemme-226253).

Den seneste “World Economic Outlook” rapport viser tydeligt de seneste 10 års udvikling i de forskellige energiteknologiers konkurrencedygtighed. Solkraft, vindkraft (landvind) og vandkraft ligger nu på samme lave niveau mht. produktionsomkosninger, mens atomkraften er væsentligt dyrere (læs: ca. dobbelt så dyr).

Begrundelsen for udviklingen er i følge rapporten, at sol- og vindkraft har høstet betydelige gevinster fra teknologiudvikling, standardisering og storskala-produktion - takket være en læringsproces, som bygger på millioner af næsten-identiske anlæg. Det er jo specielt interessant for de, der gør sig til talspersoner for at forskning skal redde verden - erfaringerne viser, at “learning-by-doing” i storskala er det, der driver udviklingen frem, når teknologierne er kommet over den første teknologimodningsfase.

Modsat tendens ses for atomkraft, hvor omkostningerne mere svarer til andre store byggeprojekter - så som broer og jernbaner - med færre muligheder for at høste storskala-gevinster. Hertil kommer manglende standardisering, forsinkelser i byggefasen og strammere sikkerhedskrav.

Atomkraft er ikke en levedygtig strategi for at håndtere klimaforandringer, ej heller en konkurrencedygtig energikilde. Den er farlig, dyr og upålidelig!

I Danmark blev planerne om indførelse af kernekraft endegyldigt skrinlagt 29. marts 1985, da Folketinget pålagde regeringen ikke at gå videre med dem. Der ér lukket og slukket på Atomenergikommisionens Forsøgsanlæg Risø.

Så selvom vindmøllerne måtte have hippie-fortid, så skulle vi måske overveje, om Venstre i Silkeborg endegyldigt og enstemmigt skal tilslutte sig den grønne omstilling baseret på dette enestående dansk industrieventyr?

Måske vi skulle arbejde målrettet for tilladelse til opstilling af de blot 3 sol- og vindmølleanlæg a la Marsvinslund, som kan tilsikre, at vores El-forbrugere udelukkende forsynes med billig grøn strøm.

Jeg opfordrer ikke til, at vi klæbe de fra 70´ernes 2CVere så velkendte ”Atomkraft? Nej tak” på Jakkens revers, men stop nu ligegyldige provokationer med tale om atomkraft.

Fri os også for ligegyldige populistiske forslag om forbud mod engangsplast.

Personligt er jeg fortaler for, at Venstre i Silkeborg tilgår kommunalvalgkampen med en moderne afbalanceret og slagkraftig klimapolitik: Lokal opbakning til sol- og vindenergi, initiativer for fremme af el-biler i kommunen, smartgrids, lagring af elektricitet i andet end batterier o.s.v.

___________________________________________________________________________________

Nyt Museum Jorn

Asger Jorn er for alle og derfor er det centralt, at vi kommer i mål med et nyt Museum Jorn, der kan gøre kunsten til en meget mere central del af Silkeborg Kommune. Et nyt Museum Jorn er en enestående mulighed.

Vi har netop haft besøg af Poggi-brødrene fra Albissola, der arbejdede med Jorn fra 1954 og frem til hans død i 1973. Det der går igen og igen er den generøse Jorn. Den Jorn der ønskede at kunsten blev tilgængelig for alle og at man havde mulighed for at lege og blive udfordret af kunsten.

Det har medarbejderne på Museum Jorn vist i stor stil og med udstillinger i verdensklasse, workshops for børn, unge og legende forældre. Det har udfordret hvad et museum kan gøre og samtidig skabt en stor succes og et levende museum, hvor der tales og formidles om kunsten i et sprog, alle kan forstå; at gøre Jorn folkelig og for alle.

Oplevelsen på Museum Jorn er unik, men rammerne og potentialet har ikke fulgt med. Det er vores klare mål at følge ambitionen om et nyt museum Jorn til dørs og skabe opbakning og dermed at det lykkedes - at få skabt økonomi til at bygge et nyt kunstmuseum, til den største kunstner i Danmark i nyere tid. Det er en helt unik mulighed og vil flytte vores selvopfattelse af hvad der kan lade sig gøre i Silkeborg Kommune.

Det helt unikke mål, at gøre Silkeborg Kommune og by til en kunst og keramik by, der vil gå hånd i hånd med ambitionerne for outdoor, hvor det er sporten der er i centrum.

De store velfærdsområder fylder i debatterne og gør det med rette - men kulturen er rygraden i vores samfund. Derfor skal vi forsat stå ved den største kulturpolitiske satsning i nyere tid, der handler om at få bygget et nyt Museu Jorn. Det er uden sammenligning den største satsning siden etablering af Kunstcenter Silkeborg Bad.

Til tvivlerne er vores budskab, at når samfundet er udfordret er svaret ikke at slække på vores mål, her står kulturen som det kit, der skal holde sammen på det hele. Med stærk opbakning til de kulturinstitutioner der samler os i lokalområderne og i de større byer.

Vi vil slutte med en Jorn-citat, der indrammer ambitionen og målet om et nyt Museum Jorn: Hvis man ikke går til yderlighederne, er der ingen grund til at gå. (Asger Jorn, 1941)

Med Venlig Hilsen

Mads Frandsen (V) og Rune Kristensen (A)

____________________________________________________________________________________

Hesten og hjorten

I gamle dage, da husdyrene endnu var vilde dyr, havde en hest slået sig ned i en lysning med rigeligt af frisk græs. En dag dukkede en hjort op og begyndte at spise af græsset. Det ville hesten ikke finde sig i. Den kom jo først. Forgæves forsøgte den at jage hjorten væk fra lysningen. Til sidst måtte hesten søge hjælp hos en bonde, som beredvilligt satte et hegn op omkring lysningen. Hjorten var nu sat udenfor og ville ikke mere tage af græsset i lysningen. Men det hegn, som lukkede hjorten ude, stængte samtidig hesten inde. 

Fra Æsops fabler

____________________________________________________________________________________

Budgetaftale 2019

8. oktober 2018

Alle partier - med undtagelse af Enhedslisten - er enige om Silkeborg Kommunes budget for 2019.

Budgettet 2. behandles i uge 41 og indeholder mange gode elementer. Vi husker alle situationen tilbage i 2010, hvor der skulle skæres drastisk ned over en bred kam. Den situation ønsker Venstre aldrig vi kommer…

LÆS MERE