Børnehospice i Silkeborg

16. november 2017

Af Palle Quistgaard, Regionsrådskandidat 

Venstre Silkeborg

Regeringen vil afsætte 10 millioner i 2018 og derefter 22 millioner kr. om året til at styrke indsatsen for børn med livstruende sygdomme.

Pengene går til børnehospice og flere andre ting til støtte for børn med livstruende sygdom og deres familier.

Der findes kun et børnehospice i Danmark – Lukashuset i Hellerup. Der er fem udgående børnepalliative teams i Danmark – et i hver region.

Ved overvejelser om placering af et børnehospice i det vestlige Danmark vil jeg gerne bringe Silkeborg i spil

Som et oplagt sted at placere et hospice.

Silkeborg er centralt placeret og tæt ved motorvejen. Der er smukke omgivelser med mulighed for ture til skov og sø. Silkeborg er tæt på børneafdelingerne i Århus, Viborg og Randers. Der er flere gode muligheder for placeringen i Silkeborg.